Pokaler nu og gennem tiderne

Herning Svæveflyveklub - pokaler nu og gennem tiderne...

Dette er et forsøg på at beskrive Herning Svæveflyveklubs pokaler, og samle og opdatere årenes bedste præstationer i klubkonkurrencen... Ikke en helt let opgave, især når det drejer sig om de tre trekantspokaler, da reglerne har ændret sig lidt igennem tiderne, så betingelserne har ikke været helt ens for alle; men listerne kan alligevel sagtens bruges til lidt sjov sammenligning årene imellem...

Noget nyt, som ikke kom de tidlige opgaver til gode, er muligheden for nøjagtige opgaveopmålinger, som i dag er naturlig vha. programmer som f.eks. SeeYou (der oven i købet også har haft rettelser undervejs!;). Kort og milimetermålet fra gamle dage var relativt unøjagtigt, så hvor det har været muligt at få oplysninger om de ældre opgavers nøjagtige vendepunkter og flyvetid, er opgavernes længde og hastighed rettet ind efter nutidens teknologi.

For at kunne sammenligne præstationerne indenfor de enkelte trekantspokaler, men også pokalerne imellem, er der også udregnet points efter vores trekantflyvnings-pointformel... Der er derfor bl.a. indregnet handicap på flyene, så gamle Std. Libeller også har en chance mod moderne 18-meter racere! Også ret interessant!

Trekantspokalerne...

Oprindeligt blev 100 og 200 km trekantspokalerne simpelthen uddelt til den pilot, der havde gennemfløjet opgaven med den største hastighed. Der blev altså ikke taget hensyn til flytypen eller fløjet distance.

Når det gjalt pokalen for bedste trekant, havde man en simpel formel for fløjet distance og hastighed; men der var heller ikke her taget hensyn til flytypen; måske også fordi der op til begyndelsen af 1980’erne ikke var den store forskel på topflyenes præstationer (der blev fløjet meget med Std. Cirrus’er, Std. Libeller, Jantarer og Astir).

Men, så kom der fly med hængsler og store spændvidder - alligevel tog det MANGE år før handicapindexet vandt indpas til trekantspokalerne, så det ER sket, at en langøret har snuppet en pokal som måske snarere skulle være tilfaldet et fly af mindre dimensioner...

Altsammen blev ændret i 1994, hvor pointberegningsformelen inkl. handicapfaktor blev indført for klubmesterskabet og alle trekantspokaler. Pointberegningsformlen og handicapindex har ændret sig en smule gennem årene; men som et forsøg er beregningerne i de efterfølgende lister lavet efter vores nuværende pointberegningsformel, der har været i brug i de seneste ca. 20 år...

Udtærsklingshøjden...

En faktor, der dog gør sammenligningerne lidt ’tricky’, også meget mere end små nuancer i opgavedistancerne, er udtærsklingshøjden... Problemet er ikke så meget reglerne, men mere spørgsmålet: ER der blevet korrigeret for udtærsklingshøjde over 1000 meter? Påstanden er, at det er der ikke i alle tilfælde! Men listerne står som de står, og én ting er sikkert: Fra og med sæson 2014 er der igen ekstrem fokus på udtærsklingshøjden!;)

Der er intet problem til og med 1999, hvor maksimal udtærsklingshøjde var sat til 1000 meter. Men fra år 2000 var der fri udtærsklingshøjde; hvor der blev kompenseret med ét minuts straftillæg for hver påbegyndt 100 meter over 1000 meter. Grunden til, at fri udtærsklingshøjde blev indført, var sikert introduktionen af Termik-Ligaen, hvor der netop er fri udtærsklingshøjde. For at bibeholde en fair klubkonkurrence tilføjede vi dog reglen om straftillægget.

Så til den mest debatterede ændring til udtærsklingshøjden! I 2005 ændredes reglerne for udtærsklingen, så den stadig kunne foregå i fri højde; men højdetabet måtte maks. være 1000 meter... Altså kunne man f.eks. starte ud i 2000 meters højde, og så bare sørge for at være hjemme i mindst 1000 meter, ellers tildeltes ét minuts straftillæg for hver påbegyndt 100 meter som højdetabet oversteg 1000 meter!

Umiddelbart lyder det jo tilforladeligt - og reglen stemmer overens med rekordreglerne - MEN det gav en meget skævvreddet klubkonkurrence, hvor piloterne der var heldig at have fly på årets gode dag også ville løbe med pokalerne. Fra f.eks. 2000 meters afgangshøjde har man jo mindst 12-1300 meters arbejdshøjde på første glid, og dermed optimale betingelser for at komme godt i gang med opgaven, OG så havde man jo en dejlig buffer på slutglidet! Kom man under 1000 meter, ja, så kunne man bare tage lidt strafminutter; man ramte jo ikke jorden!

Heldigvis er vi nu tilbage til, at udtærsklingen til vores trekantspokaler skal foregå i maks. 1000 meter med ét minuts tidstillæg for hver påbegyndt 100 meter højere end dette... Rigtig fair, når vi skal sammenligne over en sæson, eller flere år imellem!

Vendepunkterne...

Der var i 2000 også en ændring mht. vendepunkterne... GPS-loggeren var for alvor på banen; men ikke alle havde dem - især ikke klubflyene. Så for at give alle en lige betingelser ville opgaver, hvor vendepunkter ikke blev vendt i den ’gamle’ FAI-vendepunktssektor (osten); men ’kun’ i ’beercan’en’, blive fratrukket én km pr, beercan-vending fra opgavens distance. Denne regel er fra og med sæson 2014, og indførelsen af GPS-logger i alle klubfly, slettet.

Klubmesterskabet...

Til klubmesterskabet skulle man i sin tid flyve NETOP dagens opgave, og dette sammenholdt med manglende dokumentation gjorde, at der i begyndelsen var flere år, hvor pokalen ikke blev uddelt...

Man benyttede samme pointformel som til bedste trekant, men til klubmesterskabet var der indregnet handicapværdier! Der var ingen specifikke regler for opgavetypen, dog skulle distancen være mindst 100 km.

Med introduktionen af Termik-Ligaen omkring år 2000 blev reglerne for klubmesterskabet, ja faktisk for alle pokaler bortset fra trekantspokalerne, lavet om, så opgaver og points tages direkte fra Termik-Ligaen... Iøvrigt betyder det jo også, at der til disse pokaler er fri udtærsklingshøjde!;)

Generelt...

Det blev i år 2000 præciseret at start - men ikke nødvendigvis afgang på opgaver, man ønsker medtaget til Herning Svæveflyveklubs pokaler - skal ske fra Skinderholm.

Pokalen for Klubmesterskabet

Skænket af Benny Ørum Pedersen i forbindelse med indvielsen af svæveflyvecenteret den 27. april 1974.

Reglerne for flyvninger er beskrevet i konkurrencereglerne for Termik-Ligaen. Ved beregning af det samlede resultat er der ikke begrænsning for, på hvilket tidspunkt af sæsonen (midt marts-udgangen af oktober) de tællende flyvninger skal være udført.

Ved pointberegningen medtages de tre bedste flyvninger pr. pilot. Ved pointlighed medtages et ekstra resultat.

På officielle flyvedage med vejrmæssig mulighed for strækflyvning vil vagthavende instruktør(er) tilstræbe, at der udskrives en lille klubopgave på mellem 70 og 140km beregnet på urutinerede strækpiloter; men alle dokumenterede opgaver tæller til pokalen.

1. pokal: 1974-1992. 2. pokal: 1993-2004. 3. pokal: 2005-

År

Pilot

1974

Kristian S. Hansen

1977

Kai Fredsø Pedersen

1980

Kristian S. Hansen

1981

Jens Kampmann

1982

Knud Møller Andersen

1983

Kai Fredsø Pedersen

1984

Kai Fredsø Pedersen

1985

Lars B. Christensen

1987

Kristian S. Hansen

1988

Palle Nørholm

1989

Kristian S. Hansen

1990

Palle Nørholm

1991

Ole Korsholm

1992

Ole Korsholm

1993

Knud Møller Andersen

1994

Knud Møller Andersen

1995

Poul R. Kristensen

1996

Knud Møller Andersen

1997

Birgitte Ørskov

1998

Birgitte Ørskov

1999

Knud Møller Andersen

2000

Poul R. Kristensen

2001

Knud Møller Andersen

2002

Flemming Schneider

2003

Mogens Hoelgaard

2004

Knud Møller Andersen

2005

Niels Chr. Olesen

2006

Knud Møller Andersen

2007

Niels Chr. Olesen

2008

Kim H. Jensen

2009

Thomas Laugesen

2010

Helmuth Egsgaard

2011

Rasmus Ørskov

2012

Rasmus Ørskov

2013

Mogens Hoelgaard

2014

Knud Møller Andersen

 

”Tante Karen” - Bedste 100 km trekant

Skænket klubben af Karen Bertelsen i forbindelse med Herning Svæveflyveklubs 25 års jubilæum i 1970. ”Tante Karen” var tidligere flyvepladsleder på Herning Flyveplads.

Oprindeligt uddelt for 102,1 km opgaven: Skinderholm - Rørbæk Sø, campingpladsen - Ilderhøj-krydset (T-kryds) 3,5 km syd for Sdr. Felding - Skinderholm. Omløbsretningen var fri.

Senere (1982) blev kravet en vilkårlig 100-110 km FAI trekantsflyvning med udtærskling i 1000 meters højde.

I 1996 ændredes reglerne, så en FAI-trekant på alt mellem 100 og 199 km tæller til pokalen.

1. pokal: 1970-1981. 2. pokal: 1982-1990. 3. pokal: 1991-

År

Pilot

Flytype

Distance

Hastighed

Points

1972

Hans Erik Skovbjerg

 

102,1 km

47,9 km/t

 

1974

Kristian S. Hansen

 

102,1 km

61,4 km/t

 

1975

Anders Mølgaard

 

102,1 km

57,4 km/t

 

1976

Anders Mølgaard

Std. Libelle

102,1 km

99,6 km/t

1141

1977

Anders Mølgaard

Std. Libelle

102,1 km

86,3 km/t

 989

1978

Kristian S. Hansen

Std. Cirrus

102,1 km

99,6 km/t

1141

1979

Kai Fredsø Pedersen

Std. Libelle

102,1 km

76,8 km/t

879

1980

Mogens A. Nielsen

Std. Cirrus

102,1 km

81,0 km/t

918

1981

Søren Kampmann

LS-3a

102,1 km

105,3 km/t

1104

1982

Knud Møller Andersen

Std. Libelle

101,0 km

100,0 km/t

1144

1983

Søren Kampmann

LS-3a

101,0 km

109,8 km/t

1151

1984

Kai Fredsø Pedersen

ASW-20/16,6m

101,0 km

121,7 km/t

1218

1985

Lars B. Christensen

Std. Cirrus

101,0 km

64,7 km/t

733

1986

Ole Korsholm

Std. Cirrus

102,6 km

82,1 km/t

931

1987

Ole Korsholm

Discus b

103,7 km

123,5 km/t

1298

1988

Søren Kampmann

ASW-20 C/16,6m

103,3 km

114,8 km/t

1152

1989

Kristian S. Hansen

Ventus C /17,6m

104,2 km

128,6 km/t

1258

1990

Jens Kampmann

ASW-20 C/16,6m

104,2 km

106,3 km/t

1068

1990

Ole Korsholm

Ventus C/17,6m

103,7 km

105,8 km/t

1035

1991

Ole Stamp

Nimbus-3/24,5m

110,3 km

126,8 km/t

1186

1992

Ole Stamp

Nimbus-3/24,5m

?

122,3 km/t

?

1993

Ole Korsholm

Ventus C/15m

104,2 km

113,3 km/t

1159

1994

Jens Kampmann

ASW-20 C/16,6m

101,8 km

106,0 km/t

1062

1995

Ole Korsholm

Discus b

104,2 km

107,4 km/t

1129

1996

Knud Møller Andersen

Ventus C/17,6m

101,1 km

123,3 km/t

1202

1997

Jens Kampmann

ASW-20 C/16,6m

103,4 km

118,9 km/t

1193

1998

H. Egsgaard/J.P. Jensen

Duo Discus

106,5 km

97,0 km/t

995

1999

Morten Juul Christensen

LS8a

124,3 km

102,3 km/t

1089

2000

Peter M. Lorentzen

Cirrus 75

104,3 km

 86,9 km/t

988

2001

Poul Richard Kristensen

Discus 2b

111,7 km

 98,1 km/t

1030

2002

K.M. Andersen/M. Jensen

Duo Discus

103,9 km

102,1 km/t

1044

2003

H. Egsgaard/P.M. Lorentzen

Duo Discus

100,1 km

111,8 km/t

1138

2004

Ole Korsholm

Discus b

103,9 km

 85,3 km/t

896

2005

Jens Kampmann

Ventus 2cT/18m

103,9 km

104,5 km/t

996

2006

Knud Møller Andersen

Ventus 2cT/18m

110,3 km

117,3 km/t

1126

2007

N. C. Olesen/L. P. Larsen

Duo Discus T

110,3 km

103,5 km/t

1065

2008

Knud Møller Andersen

Ventus 2cT/18m

102,2 km

119,2 km/t

1134

2009

Ole Korsholm

Discus 2b

154,8 km

99,3 km/t

1090

2010

Mogens Jensen/Allan Lassen

Duo Discus

135,2 km

105,1 km/t

1110

2011

Helmuth Egsgaard

ASG-29E/15m

103,7 km

127,1 km/t

1201

2012

Mogens Jensen/Allan Lassen

Duo Discus T

103,7 km

111,5 km/t

1140

2013

Mogens Hoelgaard

Duo Discus T

101,7 km

120,8 km/t

1232

2014

Ole Korsholm

Discus 2b

112,1 km

106,2 km/t

1116

 

”Svend & Marys” - Bedste 200 km trekant

Skænket klubben af Svend og Mary Michaelsen i forbindelse med indvielsen af Herning Svæveflyveklubs nye center den 27. april 1974 (Pladsen flyttede fra syd til nord!;).

Svend Michaelsen var en af dansk svæveflyvnings pionerer og var med til at starte Herning Svæveflyveklub i 1944/45. Han var æresmedlem og deltog i alle Danmarksmesterskaber for Herning i perioden 1959 til 1972. Han lagde ud i netop den Mü-13d, som DaSK har færdigrenoveret i 2014, og fløj de sidste mange år i sin Vasama. Svend døde i 1998 i en alder af 83 år.

Pokalen er oprindeligt blevet uddelt for 209,5 km opgaven: Skinderholm - Hovedvejskrydset A10xA16 vest for Randers - Hedensted, hvor A10 krydses af jernbanen - Skinderholm.

I 1981 ændredes opgaven til: Skinderholm - Langå, jernbane-Y - Jernbaneviadukt SØ for Farre - Vildbjerg st. - Skinderholm, altså en 204,8 km ’FAI trekant’ med start på ben!?

Fra 1985 var kravet en 200-220 km FAI trekantsflyvning med udtærskling i 1000 meters højde, men det var stadig tilladt at starte på et ben mellem to vendepunkter, og langt de fleste fløj den gode gamle opgave!

I 1996 ændredes reglerne, så en FAI-trekant på alt mellem 200 og 299 km tæller til pokalen. Der må ikke længere startes på et ben.

1. pokal: 1974-1990. 2. pokal: 1991-2003. 3. pokal: 2004-

År

Pilot

Flytype

Distance

Hastighed

Points

1977

Kristian S. Hansen

Std. Cirrus

209,5 km

 81,1 km/t

1025

1979

Anders Mølgaard

Std. Libelle

209,5 km

 73,4 km/t

900

1981

Helmuth Egsgaard

Jantar Std.

204,8 km

 83,9 km/t

1045

1981

Kristian S. Hansen

Std. Cirrus

204,8 km

 83,9 km/t

1056

1984

Henrik E. Andersen

Std. Libelle

204,8 km

 70,0 km/t

890

1986

Kristian S. Hansen

Discus b

204,8 km

 71,4 km/t

831

1987

Kristian S. Hansen

Discus b

204,8 km

101,4 km/t

1181

1988

Anders Mølgaard

ASW-20

204,8 km

 91,0 km/t

1031

1989

Kristian S. Hansen

Ventus C/17,6m

204,8 km

108,9 km/t

1180

1990

Søren Kampmann

ASW-20C/16,6m

204,8 km

 93,5 km/t

1040

1991

Ole Stamp

Nimbus 3/24,5m

 204,8 km

110,1 km/t

1134

1993

Knud Møller Andersen

Ventus C/17,6m

204,8 km

101,4 km/t

1098

1994

Helmuth Egsgaard

LS3a

204,8 km

102,4 km/t

1192

1995

Knud Møller Andersen

Ventus C /17,6m

201,0 km

110,4 km/t

1192

1996

K. M. Andersen/O. Hillersborg

Duo Discus

204,0 km

105,5 km/t

1194

1997

Poul Richard Kristensen

Ventus B/16,6m

210,0 km

 98,6 km/t

1092

1999

Knud Møller Andersen

Ventus C /15m

203,2 km

106,5 km/t

1204

2001

C. Skov/M. Hoelgaard

Duo Discus

210,8 km

115,9 km/t

1320

2002

Uffe Edslev

LS8

205,3 km

 99,5 km/t

1148

2003

Jens Kampmann

Ventus 2cT/18m

206,0 km

 77,2 km/t

 816

2004

Uffe Edslev

LS8

214,9 km

 97,7 km/t

1138

2006

Knud Møller Andersen

Ventus 2cT/18m

211,4 km

104,0 km/t

1105

2007

Niels Erik Skærlund

Discus b

202,2 km

 83,2 km/t

 966

2008

Kristian S. Hansen

Ventus 2cT/18m

210,3 km

120,7 km/t

1281

2009

Knud Møller Andersen

Ventus 2cT/18m

210,3 km

103,3 km/t

1096

2010

Helmuth Egsgaard

ASG 29E/18m

210,3 km

111,1 km/t

1169

2011

Arne Boye-Møller

Ventus 2cxT/18m

214,7 km

 81,7 km/t

871

2014

Ole Korsholm

Discus b

210,3 km

 89,5 km/t

1048

 

Pokalen for bedste trekantsflyvning

Skænket klubben af Ørum Pedersen, Herning i 1961.

Uddeles for årets bedste trekantflyvning. Reglerne for uddeling har ændret sig gennem årene, og indtil 1989 tildeltes den til trekantopgaven med højest hastighed eller flest points uanset distancen. Fra og med 1990 har opgavens længde skulle være mindst 250 km.

Reglerne mht. afgangshøjde og vendepunktspassage har løbende ændret sig ligesom for 100 og 200 km trekantspokalerne.

Pokalen uddeles altså for årets bedste trekantflyvning på minimum 250km, hvor 28% reglen dog ikke behøver at være opfyldt. Det er tilladt at lave afgang på et ben mellem to vendepunkter.

1. pokal: 1961-1979. 2. pokal: 1980-1993. 3. pokal: 1994-2000. 4. pokal: 2001-

År

Pilot

Flytype

Distance

Hastighed

Points

1961

Carsten Thomasen

 

205 km

   

1963

S. Aa. Sørensen/P.Andersen

 

232 km

   

1965

Svend Michaelsen

 

105 km

   

1966

Jens-Ove Ternholt

 

226 km

   

1967

Svend Michaelsen

 

203 km

   

1968

Henning M. Nielsen

 

226 km

   

1970

Ove Sørensen

 

105 km

 81,8 km/t

 

1971

Svend Michaelsen

 

306 km

 54 km/t

 

1972

Svend Michaelsen

 

203 km

57,7 km/t

 

1973

Børge O. Hansen

 

160 km

 53,0 km/t

 

1976

Anders Mølgaard

Std. Libelle

507 km

?

 

1977

Anders Mølgaard

Std. Libelle

315 km

 82,2 km/t

1156

1978

Niels Erik Skærlund

Std. Cirrus

525 km

 64,0 km/t

1054

1979

Kristian S. Hansen

Std. Cirrus

100 km

 93,0 km/t

1052

1980

Kristian S. Hansen

Std. Cirrus

100 km

 94,3 km/t

1067

1981

Kai Fredsø Pedersen

Std. Libelle

512 km

 65,6 km/t

1081

1982

Knud Møller Andersen

Std. Libelle

101,0 km

 100,0 km/t

1144

1983

Søren Kampmann

LS-3a

101,0 km

109,9 km/t

1151

1984

Kai Fredsø Pedersen

ASW-20L/16,6m

101,0 km

121,7 km/t

1218

1985

Jens B. Mortensen

Std. Cirrus

123,5 km

79,7 km/t

 924

1986

Knud Møller Andersen

ASW-20L/15m

159,0 km

101,5 km/t

1099

1987

Ole Korsholm

Discus b

103,7 km

123,5 km/t

1298

1988

Søren Kampmann

ASW-20C/16,6m

103,3 km

114,8 km/t

1152

1989

Kristian S. Hansen

Ventus C/17,6m

104,2 km

128,6 km/t

1258

1990

Palle Nørholm

DG-300

337,8 km

78,6 km/t

1062

1993

Ole Stamp

Nimbus-3/24,5m

312,6 km

105,6 km/t

1200

1994

Knud Møller Andersen

Ventus C/17,6m

301,0 km

107,3 km/t

1270

1995

Kristian S. Hansen

Ventus C/17,6m

311,0 km

114,3 km/t

1365

1996

Dan Møller Andersen

DG-101G

305,0 km

85,2 km/t

1164

1997

D. M. Andersen/Agnes Jensen

Duo Discus

306,0 km

100,0 km/t

1243

2000

Kurt Thybo/H. Egsgaard

Duo Discus

284,2 km

84,2 km/t

1027

2001

Ole Korsholm

Discus 2b

312,6 km

97,4 km/t

1240

2002

Poul R. Kristensen

Discus 2bT

310,7 km

83,4 km/t

1060

2003

Peter M. Lorentzen

LS8/15m

301,7 km

96,8 km/t

1221

2005

O. L. Chr./K. M. Andersen

Duo Discus

312,8 km

93,4 km/t

1168

2006

Knud Møller Andersen

Ventus 2cT/18m

303,9 km

98,9 km/t

1144

2008

Ole Korsholm

Discus 2b

302,0 km

85,3 km/t

1076

2010

Helmuth Egsgaard

ASG-29E/18m

301,4 km

111,2 km/t

1272

2011

Knud Møller Andersen

Ventus 2cT/18m

305,5 km

83,7 km/t

 969

2012

Arne Boye-Møller

Ventus 2cxT/18m

304,5 km

104,8 km/t

1213

2013

Kristian S. Hansen

Ventus 2cT/18m

305,1 km

82,1 km/t

 950

2014

Ingen!

       

 

Top 25 - de bedste trekanter

En sammenligning af de bedste trekanter fløjet til 100 km, 200 km og bedste trekant pokalerne... Ligger DU inde med flyvninger, eller viden om flyvninger, der kan blande sig med disse, så send gerne dine detaljer til webmaster!

År

Pilot

Flytype

Distance

Hastighed

Points

1995

Kristian S. Hansen

Ventus C/17,6m

311,0 km

114,3 km/t

1365

2001

C. Skov/M. Hoelgaard

Duo Discus

210,8 km

115,9 km/t

1320

1987

Ole Korsholm

Discus b

103,7 km

123,5 km/t

1298

2008

Kristian S. Hansen

Ventus 2cT/18m

210,3 km

120,7 km/t

1281

2010

Helmuth Egsgaard

ASG-29E/18m

301,4 km

111,2 km/t

1272

1994

Knud Møller Andersen

Ventus C/17,6m

301,0 km

107,3 km/t

1270

1989

Kristian S. Hansen

Ventus C/17,6m

104,2 km

128,6 km/t

1258

2011

Helmuth Egsgaard

ASG-29E/15m

103,7 km

127,1 km/t

1254

1995

Anders Mølgaard

ASW-20

311,0 km

99,8 km/t

1246

1997

D. M. Andersen/Agnes Jensen

Duo Discus

306,0 km

100,0 km/t

1243

2001

Ole Korsholm

Discus 2b

312,6 km

97,4 km/t

1240

2013

Mogens Hoelgaard

Duo Discus T

101,7 km

120,8 km/t

1232

1995

Ole Stamp

Nimbus-3/24,5m

311,0 km

115,6 km/t

1231

2003

Peter M. Lorentzen

LS8/15m

301,7 km

96,8 km/t

1221

1993

Ole Stamp

Nimbus-3/22,9m

312,6 km

105,6 km/t

1220

1984

Kai Fredsø Pedersen

ASW-20L/16,6m

101,0 km

121,7 km/t

1218

2012

Arne Boye-Møller

Ventus 2cxT/18m

304,5 km

104,8 km/t

1213

1995

Helmuth Egsgaard

Discus b

311,0 km

94,2 km/t

1209

1999

Knud Møller Andersen

Ventus C /15m

203,2 km

106,5 km/t

1204

1996

Knud Møller Andersen

Ventus C/17,6m

101,1 km

123,3 km/t

1202

1991

Kristian S. Hansen

ASW-20 C/16,6m

110,3 km

118,6 km/t

1199

1996

K.M. Andersen/O. Hillersborg

Duo Discus

204,0 km

105,5 km/t

1194

1997

Jens Kampmann

ASW-20 C/16,6m

103,4 km

118,9 km/t

1193

1994

Helmuth Egsgaard

LS3a

204,8 km

102,4 km/t

1192

1995

Knud Møller Andersen

Ventus C /17,6m

201,0 km

110,4 km/t

1192

 

Varighedspokalen

Udsat af Lund Jensen, Ikast i 1961.

Uddeles for årets længste varighed på en flyvning med start fra Skinderholm. Flyvningen skal i dag foregå i ensædet svævefly - eller tosædet fløjet solo.

1. pokal: 1961-1980. 2. pokal: 1981-1989. 3. pokal: 1990-2000. 4. pokal: 2001-

År

Pilot

Varighed

1961

Mogens Damm

7 timer 58 min.

1962

Carsten Christensen

4 timer 20 min.

1963

Carsten Christensen/Henning Nielsen

5 timer 35 min.

1964

Christian Østergaard

5 timer 32 min.

1965

C. E. Mikkelsen

6 timer 10 min.

1966

Henry Kristensen

8 timer 00 min.

1967

Svend Michaelsen

 

1968

Ove Sørensen

6 timer 20 min.

1970

Kurt Møller

6 timer 35 min.

1971

Edvard Simonsen

4 timer 48 min.

1972

Helge Drejer

6 timer 45 min.

1973

Anders Mølgaard

6 timer 27 min.

1974

Hardy Vad

6 timer 57 min.

1975

Knud Møller Andersen

7 timer 43 min.

1976

Anders Mølgaard

7 timer 41 min.

1977

Henry Kristensen

7 timer 22 min.

1978

Niels Erik Skærlund

8 timer 12 min.

1979

Kristian S. Hansen

7 timer 27 min.

1980

Kristian S. Hansen

7 timer 39 min.

1981

Kristian S. Hansen

8 timer 20 min.

1982

Finn Thorsted

6 timer 38 min.

1983

Kirsten Damgaard

5 timer 30 min.

1984

Allan U. Lassen

8 timer 31 min.

1985

Jens B. Mortensen

7 timer 20 min.

1986

Knud Møller Andersen

8 timer 06 min.

1987

Jens B. Mortensen

6 timer 56 min.

1988

Ole Korsholm

7 timer 34 min.

1989

Allan U. Lassen

7 timer 46 min.

1990

Niels Erik Skærlund

10 timer 25 min.

1992

Jens Adamsen

5 timer 38 min.

1993

Niels Erik Skærlund

6 timer 24 min.

1994

Niels Erik Skærlund

8 timer 45 min.

1995

Niels Erik Skærlund

8 timer 39 min.

1996

Flemming U. Andersen

5 timer 52 min.

1997

Flemming U. Andersen

7 timer 03 min.

1998

Christian Skov

6 timer 15 min.

1999

Knud Møller Andersen

8 timer 52 min.

2000

Flemming U. Andersen

5 timer 40 min.

2001

Peter M. Lorentzen

8 timer 34 min.

2002

Dan Møller Andersen

7 timer 12 min.

2003

Allan U. Lassen

8 timer 10 min.

2004

Peter M. Lorentzen

8 timer 27 min.

2005

Martin Elkjær Nielsen

6 timer 02 min.

2006

Christian Skov

6 timer 36 min.

2007

Claus Ritter

6 timer 24 min.

2008

Claus Ritter

6 timer 00 min.

2009

Mogens Hoelgaard

7 timer 03 min.

2010

Jeppe Sørensen

7 timer 31 min.

2011

Mogens Hoelgaard

7 timer 20 min.

2012

Arne Boye-Møller

10 timer 02 min.

2013

Mogens Hoelgaard

8 timer 21 min.

2014

Knud Møller Andersen

7 timer 26 min.

 

”Firkant-pokalen” - Bedste 96 km firkant

Blev i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum skænket klubben af Partner Revision i 1995.

Oprindeligt blev den uddelt blandt piloter, der havde max. 200 timer ved sæsonstart, og man kunne medregne sine tre bedste flyvninger...

Nu er det kun piloter med maksimum 150 timer ved sæsonstart der kan deltage, og det er kun én flyvning der tæller, så...

Pokalen uddeles for årets bedste flyvning på 96 km opgaven:

Skinderholm Hangar - Arnborg Hangar - Hammer Hangar - Christianshede Klubhus - Skinderholm, eller omvendt.

Flyvningerne skal foregå på ensædet svævefly, eller tosædet fløjet solo.

1. pokal: 1995-

År

Pilot

Hastighed

1995

Mogens Sørensen

85,7 km/t

1996

Jens Christian Laursen

81,4 km/t

1997

Jens Christian Laursen

81,4 km/t

1998

Jens Christian Laursen

? km/t

1999

Martin K. Jørgensen

? km/t

2000

Rasmus Ørskov

55,5 km/t

2001

Niels Erik Danielsen

42,5 km/t

2002

Niels Erik Danielsen

71,2 km/t

2005

Thomas Laugesen

82,2 km/t

2006

Anders Husted Madsen

64,8 km/t

2007

Claus Ritter

70,3 km/t

2008

Arne B. Pedersen

86,6 km/t

2009

Arne B. Pedersen

113,0 km/t

2010

Arne B. Pedersen

87,3 km/t

2011

Arne B. Pedersen

66,5 km/t

2013

Christin Nielsen

69,1 km/t

2014

Ingen!

 

 

Kilometer Cup

En pokal der blev indført fra og med sæson 2007. Den uddeles blandt piloter, der flyver i Termik-Ligaens gruppe B og C, og uddeles for højeste sammenlagte antal km på pilotens 10 længste strækopgaver i sæsonen.

1. pokal: 2007-

År

Pilot

Distance

2007

?

?

2008

Anders Husted Madsen

1771 km

2009

Thomas Laugesen

3031 km

2010

Knud Møller Andersen

2867 km

2011

Thomas B. Grove

2009 km

2012

Kenneth Pedersen

2398 km

2013

Christin Nielsen

1660 km

2014

Peter Fischer Jensen

1846 km

 

Pokalen for bedste 5-timers forsøg

Den oprindelige pokals oprindelse er ukendt, og pokalens historie har været umulig at rekonstruere, da den er bortkommet.

Ved 50 års jubilæet i 1995 skænkede Svend Michaelsen en ny pokal til denne betingelse...

Pr. sæson 2005 afskaffes bedste 5-timers forsøg igen - og erstattes af ”Pokalen for varighed og højdevinding”

Pokalen uddeltes for årets bedste mislykkedes forsøg på at flyve 5-timers prøven til sølvdiplom.

1. pokal: ? 2. pokal: 1995-2004

År

Pilot

Varighed

1975

N. E. Klemmensen

?

1976

Knud E. Nicolaisen

?

1977

Knud E. Nicolaisen

4 timer 42 min.

1978

Steen J. Mortensen

4 timer 58 min.

1995

Wolmer Jørgensen

4 timer 43 min.

1996

Jan Nielsen

4 timer 30 min.

1997

Richard Andersen

3 timer 04 min.

1998

Martin K. Jørgensen

3 timer 07 min.

1999

Mato Kajinic

4 timer 40 min.

2000

Kaj Jensen

3 timer 18 min.

2001

Kaj Jensen

4 timer 00 min.

2002

Niels E. Danielsen

4 timer 54 min.

2003

?

 

2004

?

 

 

Pokalen for bedste højdevinding

Udsat af Ikast Silkevæveri i 1961, og uddeltes til piloten der i årets løb havde udført den største højdevinding.

Pokalen opgives efter 1994, da pokalen ofte ikke blev uddelt og disciplinen var lidt gammeldags - de senere år blev pokalen uddelt for flyvninger foretaget i udlandet, så pokalen havde ikke megen relevans i klubkonkurrencen...

Siden år 2005 er pokalen blevet benyttet som pokal for varighed og højdevinding (se nedenfor).

1. pokal: 1961-1985. 2. pokal: 1986-1994.

År

Pilot

Højdevinding

1961

Carsten Thomasen

3600 meter

1962

Villy Christensen

2750 meter

1963

Jørgen Andersen

2800 meter

1964

Svend Aage Sørensen

2900 meter

1965

Kjeld Wiehe

3850 meter

1967

Kjeld Wiehe

3650 meter

1968

Jens O. Ternholt

3000 meter

1970

Niels Chr. Kjærgaard

2000 meter

1971

Ejvind Christensen

1560 meter

1972

Svend Michaelsen

1650 meter

1973

Hardy Vad

2050 meter

1974

Anders Mølgaard

1950 meter

1975

Anders Mølgaard

3230 meter

1976

Ole Hansen

1818 meter

1977

Anders Mølgaard

2720 meter

1978

Anders Mølgaard

3600 meter

1986

Kai Fredsø Pedersen

5106 meter

1994

Lars B. Christensen

5640 meter

 

Pokalen for varighed og højdevinding

En pokal fra sæson 2005. Pokalen for bedste 5-timers forsøg afskaffes, og i stedet indføres denne pokal.

Disciplinen ’varighed og højdevinding’ overtages fra Termik-Ligaen, og pokalen tildeles den pilot - med maks. 150 timer ved sæsonstart - som i årets løb har fløjet og indberettet den bedste flyvning jvf. Termik-Ligaens pointberegningsformel.

År

Pilot

Varighed/højdevinding

2005

Thomas Laugesen

5:20t/1300m

2006

Claus Vad

1:40t/1450m

2007

Claus Ritter

6:24t/1133m

2008

Thomas B. Grove

2:34t/1988m

2009

Thomas B. Grove

4:05t/1398m

2010

Jakob B. Nikolajsen

5:19t/1640m

2011

Simon Stenbæk Madsen

?

2012

Jeppe Kirk

5:13t/ 940m

2013

Michael Jensen

2:09t/1021m

2014

Christian Lynbech

1:43t/1361m

 

 
 

Ofte stillede spørgsmål

- Hvordan kommer jeg i gang?.
- Hvordan kan man flyve uden motor?
- Findes der svævefly med motor?

- Hvordan starter et svævefly?
- Hvordan styrer man et svævefly?
- Hvordan lander man?
- Hvad er termik?
- Hvad er godt svæveflyvevejr?
- Hvor længe kan man flyve?... Og hvor langt?
- Sker det tit at man "nødlander"?
- Var der ikke mere vind?
- Kan man holde konkurrencer i svæveflyvning?
- Kan alle lære at flyve?
- Er det ikke farligt?
- Er det ikke dyrt?


Hvordan kommer jeg i gang?

Det er altid en god ide at kigge forbi flyvepladsen, for at se hvordan tingene foregår i praksis. I weekenderne er der altid aktivitet, og de fleste medlemmer vil hellere end gerne fortælle om livet som svæveflyver. I flyvesæsonen er der som regel også mulighed for at købe en gæsteflyvning.

Bestemmer du dig for at lære at flyve, melder du dig ind i svæveflyveklubben. Sæsonen varer fra 2. lørdag i marts til udgangen af oktober, hvor der flyves hver weekend og på helligdage.

På disse dage står en eller flere af klubbens instruktører klar til at lære dig den ædle kunst.

Tilbage til toppen.

Hvordan kan man flyve uden motor?

Når luft passerer en vinge skabes der opdrift. Når luftens hastighed er tilpas stor, løfter vingen med en kraft der svarer til flyets vægt. Hermed kan man sige at den flyver.

Svæveflyet skal derfor bevæge sig frem gennem luften, for at den nødvendige opdrift skabes. De fleste svævefly "begynder at flyve" ved 70 km/t. Kraften til at bevæge sig kommer fra tyngdekraften. Svæveflyet bevæger sig ikke kun frem, men også en lille smule nedad. Et moderne svævefly bevæger sig 40 meter frem, for hver meter det synker. Motoren er altså tyngdekraften - vi omsætter vores højde til rejsefart.

Svæveflyet kan på denne måde, fra f.eks. 500 m højde komme hele 20 km frem, hvis det er vindstille.

Tilbage til toppen.

Findes der svævefly med motor?

Ja. Vi deler flyene op således: Rene svævefly uden motor. Svævefly med hjemhentningsmotor. Dette er en lille motor der ligger i flyets krop. Den er kun lige akkurat så kraftig, at man kan stige svagt.

Svævefly med en motor i kroppen som er så kraftig at den kan få flyet i luften, hvorefter den kan nedfældes i kroppen.

Og egentlige motorsvævefly med en motor foran som motorfly.

Tilbage til toppen.

Hvordan starter et svævefly?

For at man kan have fornøjelse af et svævefly, skal det bringes op i en udgangshøjde. I dag bruger man to forskellige startmetoder: Spilstart og Flyslæb.  

I Herning Svæveflyveklub tilbydes begge metoder. Vi anvender dog stadig mest spilstart.

Spilstart:

I den ene ende af startbanen står et motorspil med en kraftig motor. Dette spil trækker ved hjælp af en stålwire svæveflyet fremad og dermed opad, næsten ligesom en drage. Alt efter hvor langt der er imellem flyet og spillet, får flyet normalt en højde på ca. 400m. Denne startmetode er både billig og hurtig.

Flyslæb:

Her bruger man et lille kraftigt fly til at trække svæveflyet op, svæveflyet bliver trukket af et tov der er imellem 40 og 60 meter langt. Når man er i den ønskede højde kobler man af, svæveflyet flyver videre, og motorflyet lander straks igen for at trække flere fly op. Metoden er nem, man kan få den højde man vil og man kan blive trukket derhen hvor man vil.

Tilbage til toppen.

Hvordan styrer man et svævefly?

Svævefly styres efter de samme principper som de fleste andre fly, det vil sige ved hjælp af højderor, sideror og krængror. Ved at kombinere de tre ror har piloten fuld kontrol over flyets bevægelser.

Flyets hastighed styres med højderoret, som er forbundet til flyets styrepind. Når styrepinden trykkes frem kommer flyets næse til at pege mere nedad, hvorved hastigheden øges. Det omvendte sker når pinden trækkes tilbage. Den normale flyvehastighed er mellem 80 og 150 km/t. Det er derfor ikke noget problem at bevæge sig mod vinden.

Svævefly er mindst udstyret med højdemåler, fartmåler, desuden anvendes kompas, flyradio og elektrisk variometer (angiver om flyet stiger eller synker) og sattelitnavigationsudstyr i mange fly (GPS).

Tilbage til toppen.

Hvordan lander man?

Alle flyvninger kan planlægges, sådan at man returnerer til den flyveplads man startede fra. Flyets flade glidevinkel gør at man selv mange kilometer fra flyvepladsen er i stand til at nå hjem for at lande.

Erfarne piloter søger ofte nye udfordringer og oplevelser ved at planlægge distanceflyvninger der bringer dem langt væk fra det oprindelige udgangspunkt. Under sådanne flyvninger kan det blive nødvendigt at lande på en anden flyveplads, eller eventuelt på en mark. Derfor er svævefly konstrueret så de er lette at adskille og transportere.

Landingen af flyet kan styres meget præcist med de luftbremser, der sidder på vingernes overside. Under indflyvningen til flyvepladsen kan piloten regulere glidevinklen med luftbremserne, og er derfor i stand til at justere præcist hvornår flyet "sætter sig".

Tilbage til toppen.

Hvad er termik?

Ved normal flyvning synker svævefly konstant mellem 0.5 og 1 meter i sekundet.

Derfor har vi brug for opadstigende luftstrømme, hvis vi vil gennemføre en lang flyvning. Når solen opvarmer jordoverfladen opvarmes de nederste luftlag også.  Derved bliver luften ved jordoverfladen lettere end luften højere oppe. På grund af vægtforskellen stiger den varme luft til vejrs, mens den kolde synker ned. Når processen først er sat i gang, opstår der en søjle af opadstigende luft, som eksisterer længe nok til at et svævefly kan stige til vejrs. Den opadgående luftstrøm må være så meget kraftigere, at den mere end opvejer svæveflyet egen synkehastighed.

I højden danner termikken ofte en cumulus sky. Termiksøjlen er ikke særlig bred, så piloten må kurve for at holde flyet i opvinden. I Jylland kan termikken være så kraftig, at den kan bære svæveflyet opad med en hastighed på 5 m/s.

En af de ting der kendetegner en god pilot er naturligvis evnen til at opsøge og udnytte termikken. Her kan vi stadig lære meget af de fugle der flyver termikflyvning, for eksempel måger og musvåger.

Tilbage til toppen.

Hvad er godt svæveflyvevejr?

Svæveflyvning er en af de sportsgrene, hvor vejret gør hele forskellen. Der er dage hvor der ikke kan flyves, og der er dage hvor en flyvning med lethed kan vare mange timer og strække sig over flere hundrede kilometer.

For at kunne gennemføre lange flyvninger, har vi brug for lodrette luftstrømme (termik) der stiger hurtigere end flyet synker. Den vandrette luftbevægelse (vinden) har størst interesse under start og landing.

Sommerdage med klar luft, blå himmel, og spredt skydække af cumulus skyer (blomkålskyer) er et sikkert tegn på godt svæveflyvevejr. I Danmark kan der i perioder være langt mellem de dage der lever op til idealbilledet. Alligevel kan der svæveflyves på de fleste dage i sommerhalvåret. Vejret forandrer sig hele tiden, og sørger for, at der altid er noget nyt at opleve og noget nyt at lære.

Tilbage til toppen.

Hvor længe kan man flyve?... Og hvor langt?

Vejret, flyets præstationer og pilotens dygtighed, er blandt de faktorer som afgør mulighederne med hensyn til flyvningens varighed og distance.

I Danmark kommer den maksimale flyvehøjde sjældent over 2.000 meter, ganske enkelt fordi termikken ikke når højere. I områder med bjergterræn kan man udnytte bølgebevægelser i atmosfæren til at nå meget stor højde. Verdensrekorden er 15447 meter, sat i Argentina.

Flyvninger på mere end 5 timer er ikke ualmindelige. Man er for mange år siden holdt op med at se varigheden som et mål i sig selv, fordi trætte piloter begår for mange fejl.

Erfarne piloter flyver ofte distanceflyvninger, fordi det byder på de største udfordringer. I Herning er de fleste distanceflyvninger mellem 100-300 km. med start og slut samme sted. Flyvninger på mere end 500 km. forekommer, mens der i udlandet er eksempler på distancer over 2.000 km.

Tilbage til toppen.

Sker det tit at man "nødlander"?

I forbindelse med al svæveflyvning. Det være sig skole- hygge- eller egentlig konkurrenceflyvning er der en reel risiko for at vi ikke kan nå tilbage til flyvepladsen.

Derfor bruger vi megen tid i uddannelsen på at lære hvordan man tackler den situation - det at lande et fremmed sted. Det kan være på en mark eller en anden flyveplads.

Så, jo, det sker da. I trafikken har alle nok bemærket de lange hvide transportvogne med en karakteristiske halefinne der kan rumme et svævefly. Hvert år er der masser af udelandinger,- som omtalt er det faktisk en del af uddannelsen.

Tilbage til toppen.

Var der ikke mere vind?

Dette er et spørgsmål vi ofte hører når vi lander på en mark. Faktisk så ofte at det er en stående joke blandt svæveflyvere.

Det der reelt er spørgsmålet er: Slap termikken op? Jfr. "Hvad er termik?" Selve vinden betyder faktisk ikke så meget som man tillægger den. Som omtalt under "Hvordan starter et svævefly?" betyder vinden blot startretningen. Vi vil altid starte og lande i mod vinden.

Det kan naturligvis også blæse så meget at flyvning er umuligt.

Tilbage til toppen.

Kan man holde konkurrencer i svæveflyvning?

Konkurrencer afholdes næsten kun i form af hastighedsflyvninger. Denne form for flyvning er den ultimative prøve for piloten, der skal kunne bedømme vejret, vælge den optimale rute, udnytte termikken, lægge taktik i forhold til konkurrenter, navigere og meget andet.

Under en konkurrence bestemmes dagens opgave af en konkurrenceledelse. Opgaven vil typisk være en flyvning på 200-500 km, hvor man undervejs skal passere et antal vendepunkter, for til sidst at returnere til flyvepladsen. Piloten som gennemfører opgaven med den største gennemsnitshastighed vinder.

Der findes konkurrencer på mange niveauer, fra klubkonkurrencer og lokale mesterskaber til europa- og verdensmesterskaber. Som noget nyt findes der også en landsdækkende liga "termikligaen", hvor piloterne gennem sæsonen konkurrerer om at gennemføre de bedste hastighedsflyvninger. Herning har vundet denne holdkonkurrence flere gange og er selvfølgelig favorit til at genvinde den.

Tilbage til toppen.

Kan alle lære at flyve?

Både hvad angår alder og baggrund er svæveflyvere en meget bred skare. De yngste er 14 år, og de ældste er over 70. Heldigvis finder enkelte kvinder vej til svæveflyveklubberne, men det er stadig hovedsagelig mænd der dyrker sporten.

Der kræves ikke specielle forkundskaber at begynde at flyve. Alt hvad du behøver er et normalt godt helbred. Brug af briller er for eksempel ingen hindring.

Tilbage til toppen.

Er det ikke farligt?

Det er ikke vovehalse der præger kulturen inden for svæveflyvning. Vi er almindelige mennesker, der ønsker at realisere drømmen om at flyve, uden at løbe en unødvendig risiko. Derfor arbejdes der hele tiden seriøst med sikkerheden, i samarbejde med Dansk Svæveflyver Union og Statens Luftfartsvæsen.

Grundliggende er svævefly simple konstruktioner, uden motor eller anden avanceret mekanik. Derfor er tekniske fejl heldigvis meget sjældne. Den største risiko sidder bag styrepinden. Derfor gør vi meget ud af både den praktiske og teoretiske del af svæveflyveruddannelsen.

På trods af alle anstrengelser kan enhver risiko, som i mange af livets andre gøremål, ikke udelukkes helt.

Tilbage til toppen.

Er det ikke dyrt?

Nej! Svæveflyvning foregår ikke på kommerciel basis, men i frivillige idrætsforeninger.

Som i andre foreninger betaler man et kontingent, der giver adgang til at benytte klubbens faciliteter, herunder klubbens fly. Uddannelsen er gratis, fordi instruktørerne udfører deres arbejde frivilligt for klubben.

Når det kan lade sig gøre at stille flyveplads, hangarer, klubhus, fly og meget andet kostbart materiel til rådighed mod et rimeligt kontingent, er det fordi alle medlemmer hjælper til med de mange aktiviteter der hører til at drive en flyveklub. Blandt andet er der i vinterhalvåret er der stor aktivitet med at klargøre flyene til den kommende sæson.

For flere informationer om hvad et S-certifikat koster her.

Tilbage til toppen.

 

Med s-certifikatet i hånden

Hvad kan du, - når du har fået dit s-certifikat?

Når vejen til certifikatet er nået, er det for alvor tid til af sætte sig op i svæveflyet og se og opleve nogle af de historier der er blevet fortalt gennem uddannelsen om fantastiske flyveture og meget andet.

Som ved alt andet stopper man aldrig med at lære. Vi lægger vægt på at når du har fået dit certifikat skal du sætte dig nye mål. Vi har erfaret, at hvis man ikke fortsætter med at udvikle og bruge sit certifikat aktivt efter erhvervelsen mister man lysten efter nogle år. Men fortsætter du med at sætte dig nye mål, er det en helt ny verden du skal til at træde ind i. Nedenfor har vi forsøgt at beskrive, hvad vi kan tilbyde efter erhvervelsen af dit certifikat. Det er en helt ny verden du skal til at træde ind i, en helt ny dimension af livet vil langsomt åbne sig for dig, og du vil ikke blive skuffet.

- Klubben arrangerer strækflyvningskurser lige fra begynderniveau til avanceret niveau
- Kunstflyvningskurser 
- National/international radiocertifikat 
- Har du flair for det kan klubben tilbyde dig en instruktør uddannelse gennem DSvU og det foregår på Svæveflyvecenter Arnborg over 2 x 9 dage

Der afholdes danske mesterskaber for juniorer i alderen op til 25 år samt for seniorer. Klarer man sig godt til de internationale mesterskaber kan man blive udtaget til deltagelse i EM og VM. For juniorer afholdes der også nordiske mesterskaber.

Der er også mulighed for at blive registreret talent under Dansk Svæveflyver Union, hvis du er under 25 år, hvilket giver mulighed for at deltage i talentkurser på Svæveflyvecenter Arnborg, disse kurser er målrettet på strækflyvning med det formål at lave en ny verdensmester, hvem ved måske kan det blive dig. 

Uden motor

Ja det er det "sande" svæveflyvning. Efter at du har sluppet wiren fra spillet, er det op til dig og vejret om du vil flyve 5 minutter eller 5-6 timer, om du vil flyve omkring Herning eller ud på de store opgaver, f.eks. en flyvning til sønderjylland og retur eller en lidt mindre tur. Eller måske er du til konkurrencer, her kan du både deltage i ind- og udland. Ferie - ja en spændende ferie med familien, kan gå til f.eks. Frankrig hvor du på et dansk certifikat kan låne et Fransk fly- ja, det er næsten kun fantasien som sætter grænse for hvilke muligheder der er indenfor svæveflyvning - og som vi siger; uddannelsen til svæveflyver slutter aldrig, der er altid nye udfordringer som du kan give dig i kast med.

Rom blev ikke bygget på en dag, ligeså vil du heller ikke blive danmarksmester på et år eller to, men mange andre udfordringer er dig i vente. Første gang du helt selv kan vælge hvor du vil flyve hen, vil du sen glemme. En god flyvedag kan holde dig i luften 6-8 timer, på den tid kan du nå at flyve ud til Vesterhavet, ned til Lillebæltsbroen op langs østkysten til evt. til Hobro og hvis skybasen er god ca. 2000 meter kan du herfra sætte kursen tilbage mod Herning nyde udsigten og stille og rolig glide uden at skulle tænke på at finde mere opdrift, 45 min senere sætter du hjulet ud og lægger an til landing. Historierne fra sådan en tur kan være mange, det kan være at der på et tidspunkt hvor du manglede termik/opdrift så en musvåge kredse lidt væk, og ved at flyve hen til den og stige sammen med den atter kom op. Måske har du mødt nogle kammerater på turen eller set og fløjet et stykke sammen med andre fly. Et af de store samtale punkter er hvor meget stig man har haft, normalt i Danmark er 1–3 m/s stig, men en god boble kan sagtens give 5-6 m/s stig.

Du kan deltage i klubkonkurrencen, som er en konkurrence der strækker sig over hele året med forskellige opgaver, sammentællingen og præmieoverrækkelsen foregår ved sæson afslutning.

Du kan også begynde at indberette flyvninger til TermikLigaen, som er en konkurrence for alle landets svæveflyvere, og som løber over hele sæsonen. Klubberne er inddelt i divisioner som det kendes fra fodbold. Herning Svæveflyveklub har vundet termikligaens 1. division 6 gang ud af 12 sæsoner.

Mange af klubbens medlemmer vil gerne flyve med nye piloter for at vise dem hvordan de flyver, dette kan let lade sig gøre i et af klubbens 4 tosædede fly, disse flyvninger kan også indgå i klubkonkurrencen.

Svæveflyvning kan virke som en enspænder sport, i virkeligheden er det en meget social sport, du er selvfølgelig alene når du flyver i de fleste fly, men på jorden er vi en stor familie der hjælpes ad med at få flyene i luften, vasket, vedligeholdt og meget andet før og efter flyvningen, mange gange tager flere i hvert sit fly ud på en tur sammen, og får herved utrolig mange oplevelser sammen.

Med motor

Så er det benzinen og vejret der bestemmer hvor lang tid du kan flyve og hvorhen. Og hvor kan man så flyve hen ? - Du må flyve rundt i hele Danmark, og du må lande på små flyvepladser eller større lufthavne, f.eks. Roskilde eller Billund. Ja, du kan også flyve uden for Danmarks grænser, men det kræver et radiobevis, hvor du må bruge det engelske sprog. En uddannelse som du også kan få hos os i Herning Svæveflyveklub

Priseksempel

Hvad koster et svæveflyvecertifikat i Herning Svæveflyveklub?

I Herning Svæveflyveklub betaler man som pilot under uddannelse kontingent til klubben, på lige fod med alle andre medlemmer af klubben.

 

Kontingent

Almindeligt medlemskab

5100 kr/årligt

Er du ‘under 21 år’ eller ‘under 25 år samt under uddannelse’

2550 kr/årligt


Derudover ser dine udgifter for et uddannelsesforløb ud cirka som angivet nedenstående. Starter man med teorien hen over vinteren, så er det
muligt at blive uddannet på kun 4-5 måneder. De fleste starter dog med at flyve i sommerhalvåret og tager teorien efterfølgende, derfor er
eksemplet vist som, de udgifter du vil have i løbet af et års tid.

Uddannelses logbog

Indeholder de øvelser du skal gennemgå under forløbet. Samtidig registreres alle uddannelses flyvninger heri.

300 kr

A-skoling

Dækker den del af uddannelsen, hvor du flyver med instruktør og afsluttes den dag du kan flyve solo. Under denne del er alt flyvning dækket af en fast månedlig ydelse. Varighed er individuel men typisk 3 måneder.

800 kr/mdr



Heldbredsundersøgelse

Før du kan få lov at flyve på egen hånd, skal du undersøges hos en flyvelæge. Du kan finde en flyvelæge i nærheden af dig på http://daflo.dk/

Flyvelægen får efterfølgende trafikstyrelsen til at udstede en helbredsgodkendelse.

Cirka 2500 kr

B-Skoling:

Under denne del af uddannelsen flyver du hovedsageligt solo, og skal vise at du på egen hånd mestre de ting du lærte under A-skolingen. Der betales ikke længere en fast månedlig ydelse, men normal starts- og flyveafgift

Typisk 3400 kr

Teori

Før du kan gå op til S-prøven (køreprøve til svævefly) og få dit S-certifikat, skal der bestås en teoriprøve. Teori undervisningen foregår i vinterhalvåret

Undervisning (300kr) - Undervisningsmateriale (250kr) - Prøve gebyr DSvU (275kr)

825kr



S-prøven &

S-certifikat

Når både den praktisk og den teoretiske del af uddannelsen er bestået, får du dit certifikat udstedt af trafikstyrelsen, i den forbindelse opkræver de et administrations gebyr

1160 kr

Logbog

Til registrering af alle dine flyvninger efter endt uddannelse og fremadrettet.

250 kr



Radiobevis

Det er tilladt at flyve uden radiobevis i ukontrolleret luftrum, men da Danmark er ret lille, bliver et radiobevis, så du kan snakke med tårnet og dermed flyve i hele landet, hurtigt nødvendigt. Undervisningen foregår i vinterhalvåret.


Undervisning (300kr) - Prøve som luftfartsradiotelefonist (800kr) -  Udstedelse af luftfartsradiotelefonist certifikat (630kr)

Cirka 1700 kr


Et svæveflyvercertifikat, for en person som er over 21 og ikke under uddannelse, vil derfor typisk betyde en udgift på 12605kr som betales
aconto, hen over ét år, med 1050kr/mdr. Samtidig vil der under uddannelsesforløbet, være éngangs udgifter til helbredsundersøgelse og
trafikstyrelsen på cirka 5030kr.

Vigtigt at bemærke er at uddannelsen er individuel og du kan starte når du har tid, og det foregår i dit tempo, så prisen kan variere en

smule til begge sider.

 

 

 

Hvad så med prisen, når du står med certifikatet i hånden?

 

Kontingentet er som nævnt, ens for alle. Dertil kommer der en pris for den tid du er i luften, hvor bundlinjen bliver meget individuel afhængig af;

Anvender du kun de billige fly? Vil du kun flyve det bedste? Flyver du meget 1-sædet, eller helst med vennerne i bagsædet? Flyver du få timer

eller skal du hænge under skyerne hele tiden? Måske holder du pause et år! Du betaler kun for den tid du flyver.


Nedenstående er kun eksempler, dit behov kan se helt anderledes ud. Der er rabat når man har fløjet for over 3000 kr det indeværende år


Flyvetid pr år

10 timer

25 timer

50 timer

75 timer+

Hygge piloten

Piloten der er til lidt af det hele

Den rutinerede stræk pilot

Den kræsne konkurrence pilot

Discus B (1-sædet)

4 timer af 190 kr = 760 kr


 

ASK21/Twin Acro (2-sædet)

6 timer af 270 kr = 1620 kr
 

10 spilstarter af 45kr = 450 kr

Discus B (1-sædet)

15 timer af 190 kr = 2850 kr


 

Duo Discus T (2-sædet)
5 timer af 370 kr = 1850 kr

Rabat 680 kr


Dimona HK36 (motorfly)

5 timer af 595 kr = 2975 kr

Rabat 380 kr

 

10 spilstarter af 45 kr = 450 kr

Discus 2b (1-sædet)

25 timer af 285 kr = 7125 kr

Rabat 1650 kr


Duo Discus T (2-sædet)

15 timer af 370 kr = 5500 kr

Rabat 2200 kr

 

Arcus T (2-sædet)

10 timer af 460 kr = 4600 kr

Rabat 1840 kr

 

15 spilstarter af 45 kr = 675 kr

Discus 2b (1-sædet)

25 timer af 285 kr = 7125 kr

Rabat 1650 kr


ASG29 (1-sædet)

25 timer af 350 kr = 8750 kr

Rabat 3500 kr


Arcus T (2-sædet)

25 timer af 460 kr = 11500 kr
Rabat 4600 kr

 

20 spilstarter af 45 kr = 900kr

2830 kr/årligt

6765 kr/årligt

12210 kr/årligt

18525 kr/årligt

235 kr/mdr

563 kr/mdr

1018 kr/mdr

1543 kr/mdr

 

#4857

Svæveflyver uddannelsen

For at få et svæveflyvecertifikat skal man igennem en grundig uddannelse. Uddannelsen til svæveflyver er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og man skal igennem de samme elementer i svæveflyveruddannelsen uanset, hvilken svæveflyveklub, man lader sig uddanne i.

Svæveflyveruddannelsen er meget moderne og bliver jævnligt ændret og tilpasset tidens strømninger, så den opfylder kravene til sikkerhed og moderne undervisningsmetoder. Vi forsøger hele tiden at gøre uddannelsen så effektiv som muligt uden at vi på noget tidspunkt går på kompromis med sikkerheden. Derfor kan vi tilbyde dig en meget moderne og helt "up-to-date" svæveflyveruddannelse.

Der er skoling for nye elever hver weekend og på helligdage fra anden weekend i marts til sidste weekend i oktober. Endvidere har vi aftenskoling hver tirsdag aften i de lyse timer. Vi har et bookingssystem som indebærer, at du kan booke dig ind på tidspunkter hvor du bedst kan flyve. Vores erfaringer med bookingsystemet er gode. Endvidere har vi fokus på, at elever allerede fra starten sætter sig nogle personlige mål. Formålet er at målrette uddannelsen netop imod det, som man ønsker at bruge sit certifikat til. Desuden har vi fokus på teamwork indenfor elevgruppen, således at du så hurtig som muligt bliver en del af vores klub. 

Herning Svæveflyveklub tilbyder grundskoling på svævefly og omskoling til motorsvævefly.

Skoleflyet, vi anvender i Herning Svæveflyveklub til din grunduddannelse, er et moderne og meget sikkert tosædet glasfiber-svævefly bygget i Tyskland. På dette fly af typen ASK-21 vil du komme til at flyve det meste af uddannelsesprogrammet med nogle af klubbens ca. 20 ulønnede instruktører. Nogle enkelte flyvninger tager vi i et andet tosædet svævefly af typen TWIN ACRO, som også er bygget i Tyskland. Det er ligesom ASK-21´ren, også er et topmoderne fly, der bare er mere velegnet til visse specielle flyvemanøvrer.

Når du har fløjet solo i ASK-21 - altså alene - nogle gange, og fået en checkstart på Duo-Discus vil du blive videreuddannet på et ensædet fly af typen Discus b.

Uddannelsen består af en praktiske og en teoretisk del

Svæveflyveruddannelsen er sammensat af en praktisk del og en teoretisk del. Den praktiske del består af to blokke, hvor den første bringer dig frem til solo, og den anden frem til den praktiske certifikatprøve.

Den praktiske første blok kaldes A-skoling og indeholder 12 uddannelsesnormer (A-1 til A-12). Hver norm byder på nye flyvemanøvrer og øvelser. Tempoet og varigheden af uddannelsen tager udgangspunkt i netop dig, og tilpasses individuelle evner og temperament. Men når en af klubbens instruktører siger du er klar til at flyve solo, så er du det også, og så har du lært at flyve det tosædede svævefly sikkert og præcist.

Inden din første solo-tur skal du lære nogle meget grundlæggende manøvrer, som at holde farten, at dreje og flyve på en kurs. Desuden skal du selvfølgelig lære at starte og lande. Vi vil også lære dig, hvordan du skal gøre, hvis starten ikke forløber som planlagt, men må afbrydes. Endelig skal du lære nogle videregående flyvemanøvrer, blandt andet stall, unormale flyvestillinger og spind. Alt sammen for at give dig en så god og grundig uddannelse som muligt. Så er vi sikre på, at du kan klare dig selv, når instruktøren på den store dag hopper ud af skoleflyets bagsæde og sender dig afsted på din første tur på egen hånd!

Efter soloflyvning, bliver du videreuddannet (B-skoling, B-1 til B-8) på vores ensædede skolefly og skal først igennem nogle ture, hvor du skal prøve de fleste manøvrer, som du lærte før din første solo-tur. Derefter vil vi lære dig at flyve termik, altså stige op i de varme opvinde og det endda sammen med andre svævefly i nærheden, hvilket er et utroligt flot og betagende syn! Og så skal du ud og prøve at lande på en anden flyveplads sammen med en af vores instruktører i det tosædede skolefly.

Hele uddannelsen afsluttes med den praktiske prøve som vi kalder for en S-prøve. Den svarer fuldstændig til en køreprøve. Den "motorsagkyndige" kalder vi bare for en "S-kontrollant". Det er også en svæveflyveinstruktør, der har taget en særlig uddannelse og er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

Herning svæveflyveklub råder p.t. over 2 S-kontrollanter.
 

Inden du kan gå til S-prøve skal du have gennemgået den teoretiske uddannelse,som afsluttes med en en teoriprøve. Undervisningen foregår i vintermånederne fra januar til april. Prøven, der består af multiple choice spørgsmål afholdes i april. Der undervises i 6 fag: 

Love og Bestemmelser 
Instrument og Materiellære 
Flyvelære 
Aerodynamik 
Meteorologi 
Menneskelig Ydeevne og begrænsing 

Alle 6 fag skal bestås. Skulle et enkelt eller to fag kikse kan man gå til en omprøve i disse fag senere på sommmeren.