Grøn omstilling på blå himmel

Behovet for grøn omstilling vedrører alle dele af vores liv og dermed også vores fritidsliv.

I Herning Svæveflyveklub har vi taget udfordringen op, og vores fokus på energibesparelser og elektricifisering har bl.a. ført til at vi nu varmer vores klubhus og værkstedshangar op med varmepumper.

Og vores næste projekt i den grønne omstilling er at bygge et nyt spil, som skal bringe os op i det blå – på grøn energi. 

Elvira

Klubbens medlemsbyggede dieselelektrisk spil blev taget i brug i 1983. Spillet Elvira, er opbygget på lastvogn med El-generator og El-motor fra MO regionaltog som blev udfaset af DSB sidst i halvfjerdserne.

Elvira styrer optrækket automatisk på grundlag af nogle få parametre der dels indstilles afhængig af flytype og aktuel start vægt, og dels måles (bl.a. meteorologiske data). Spillet giver piloten en oplevelse af at der altid sidder en rutineret spilfører på spillet og optrækkene er meget ens.

Efter snart 40 års stabil drift må vi konstatere at det er blevet mere udfordrende at finde reservedele, og spillets co2 aftryk pr. start operation ligger i den høje ende.

Vi kan naturligvis vælge at købe et nyt traditionelt fabriksbygget spil, hvilket kan betyde at vi må stille større krav til vore spilfører og måske også acceptere mindre ensartede starter.

En gruppe medlemmer har sat sig for at undersøge om det er muligt at videreføre nogle af Elviras gode egenskaber, og samtidig frembringe et spil som understøtter tidens strømninger med hensyn til bl.a. klimaaftryk og driftsøkonomi.

Spilgruppen er startet med at viske tavlen ren og begyndt forfra uden nødvendigvis at skel til traditionelle spil konstruktioner.

Opgaven

Bring et 850 kg tungt svævefly op i 400 meter højde på 35 sekunder.

Energien der tilføres flyet i form af højde (Potentiel energi) og hastighed (Kinetisk energi), samt tab er ca. 4.500 kJ (1,2kWh). Middel effekt i 35 sekunder = 129 kW. (Elvira kan til sammenligning levere op til 150 kW.)

Wire træk: op til 750 kg (Elvira maksimum 600 kg)

Wirehastighed: op til 130 km/h.

Tyske normer for nye spil anbefaler motor effekt på minimum 180 kW.

Nyere forbrændingsmotorer kan reducere klimaaftrykket, men ikke eliminere det helt. Elektrisk drift baseret på grøn strøm, kan fjerne drifts relaterede co2 belastning helt. Det er oplagt at se på elbil komponenter – Motor, inverter, gear og batteri.

I Herning Svæveflyveklub er der årligt de seneste 10 år anvendt ca. 3000 liter diesel, svarende til 8000 kg Co2 udledning pr. år.

Elektrisk drift vil medføre lavere energi omkostninger og lavere vedligeholdelses omkostninger (Her kan batterier dog være en joker)

Erfaringer fra Elvira kan anvendes i spil baseret på elektrisk driv system. Styrings algoritmer udvikles med inspiration fra algoritmerne anvendt i Elvira.

Erfaringer fra Elvira kan anvendes i spil baseret på elektrisk driv system. Styrings algoritmer udvikles med inspiration fra algoritmerne anvendt i Elvira.

Der er i klubberne betydelige investeringer i fly. Det er vigtigt at udnyttelse af disse investeringer ikke forhindres af ustabilt jordmateriel. Fejl kan ikke forhindres helt, men redundant system kan sikre mulighed for start også ved nedbrud forårsaget af enkelt fejl.

Alle klubber oplever wire overløb og wiresalat – dette opstår typisk hvis der ikke trækkes ud med konstant hastighed og hvis modholdet på spillet ikke fungerer optimalt.

Individuel elektrisk styret modhold kan være en løsning.

Effektiv afskærmning af tromle kan afbøde konsekvenser af wireoverløb.

Fremtidens mekanikere må forvente omskoling til elektriske biler, og der er her vi skal finde de medlemmer der skal vedligeholde klubbernes fremtidige spil.

Fra ide - til tegning - til bygning af el spillet.

Projektet er opdelt i 3 faser:

  • Fase 1 er igangsat. Foreløbigt en stor tak til Herning kommune, Norlys Vækstpulje og Nordea fonden for deres støtte til projektet.
  • Fase 2 er el-spil nummer 2 og bygges udelukkende med erfaringer fra fase 1. Nummer 2 el-spil er med henblik på reserve/supplerende spil eller returspil.
  • Fase 3 er wirehenter, som måske allerede realiseres i 2024.

På denne side vil der løbende komme nyt og da projektet er et open source projekt – tøv ikke med at kontakte Herning Svæveflyveklub.

Den samlede finansiering for alle 3 faser er endnu ikke på plads – men der arbejdes på fremskaffelse af finansiering – så kender du nogle som gerne vil støtte os økonomisk eller bidrag med materiel til spillet – så kontakt klubben.

Sponsorer:

  • Der er tilsagn om 100.000 kroner i støtte fra Herning Kommune. 
  • Der er tilsagn om 100.000 kroner i støtte fra Norlys. 
  • Der er tilsagn om 30.000 kroner i støtte fra Nordea. 
  • Der er tilsagn om 20.000 kroner i støtte fra Fonden af 1844. 
  • Der er tilsagn om Controller og vind-sensor fra DEIF a/s.   
  • Der er tilsagn om 175.000 kroner i støtte fra Velux. 

Links:

Test kørsel af spillet kan ses her

Velux fonden som har bidraget med 175.000kr i støtte, har delt følgende om vores projekt på Facebook samt LinkedIn, se artiklerne på linkene herunder:

Link til Facebook

Link til LinkedIn

Herning Folkeblad har været ude og lave en artikel om vores grønne projekt, det er der kommet følgende ud af:

Link til artikel

Video om klubbens nye elektriske spil og Senior-gruppen
Vi har lavet en kort video som forklarer behovet for at gøre vores grønne sport endnu mere grøn, og som samtidig viser, hvordan Senior-gruppen indgår særdeles aktivt i opgaven med at bygge klubbens nye elektriske optræks-spil. 
 
Senior-gruppen formår at kombinere det hyggelige, sociale sammenhold med høj faglighed og viljen til løse en stor opgave i fælleskab. På den måde er gruppens arbejde et godt eksempel på noget af det, som vores klub er rigtig god til: At vi ved at samle engagerede, frivillige kræfter formår at løfte store projekter, som er nødvendige for at vi alle kan komme ud at flyve – og at vi hygger os mens vi gør det!
 
Der er god fremdrift i spil-projektet, og der kommer heldigvis flere og flere til for at give en hånd med – og det er ikke kun seniorer, der møder op. 
 

Som spilgruppen siger – vi er nu i nedbrydningsfasen og dog…

Den indkøbte lastbil er nu ved at blive skilt ad og dele som skal udskiftes igangsættes. Derudover er der gang i sandblæsning af stellet. Og bemærk – der er stadig brug for hjælpere – så kom og giv en hånd med.

Og det nye – Grundmodulet til den nye tromle. Der mangler ca. 50 timers arbejde, før tromlen er færdig. Plastik er til cockpittet til spillet.

Indkøb af 2 stk elektriske drevne wirehenter. Da Dytten og Båtten nu har aftjent deres værnepligt, er der indkøbt 2 nye wirehenter. De bliver afhentet på torsdag i Tyskland og vil snart pryde vores hangar.

Grøn spil første delmål med succes

Fase 1 (et spil) finansiering er nu på plads kr 450.000
Velux fonden har givet tilsagn om kr 175.000 hvorefter vi har nået tilsagn om ialt kr 425.000 .Egen betaling er nu reduceret til kr 25.000
Og det er en succes, det var langt sværere at skaffe fondsmidler end forventet. Men Kristian Dalgaard og Peter Kjær har udført et fantastisk stykke pionerarbejde. og tak til Knud Møller vedr. Veluxfonden.  Kristian og Peter fortsætte med at finde fondsmidler til spil 2 .
Og hele vores projekt er pionerarbejde . Spillet Elvira er stadig et af de mest avanceret spil i Danmark , og nu har vi en gruppe der har som målsætning at gentage succesen .
Samtidigt er vores seniorer gået ind i projektet, nu er der masse af ekstra viden og arbejdskraft.
Men jeg mener ikke , at det unikke alene er et helt nyt spil, hvor vi skal stille med viden og arbejdskraft og ikke noget særlig i egen betaling,  men også på andre unikke måde er vi på vej mod fremtiden.
Prisen for spilstarter bør falde , ikke helt gratis men meget billigt.
Og hvis det nye spil lever op til sit bedste, bør bestyrelsen indsætte i sit  10 årsvision arbejde en baneforlængelse, således at kunstflyvning fra spilstart er muligt med vores kunstflyvningskasse.
Som bekendt har flyvepladsen fokus på miljøregler , her bliver vi bare i top.
Derfor husk at sige tak til klubbens pioner , resultatet af deres arbejde bliver også stor for dig.

Invitation til alle seniorer – og alle andre – i Herning Svæveflyveklub

Der er god fremdrift i det projekt, der skal skaffe Herning Svæveflyveklub et nyt, grønt spil. Det betyder, at der nu skal planlægges og udføres mange nye opgaver, og dermed opstår der også et behov for at lave en lidt mere formel organisering af den store, frivillige indsats, som bl.a. seniorerne gør i klubben. 

For at få en idé om mulighederne i en mere formel organisering af det frivillige arbejde, blev der afholdt et møde d. 10. februar. Her blev forslaget diskuteret af nogle af klubbens seniorer, ligesom der blev orienteret om de mange forskellige dele, som spil-projektet består af. 

Reaktionen fra seniorerne var meget engageret og særdeles positiv. Seniorerne har foreløbigt besluttet at mødes fast hver fredag for at arbejde på spillet – første gang d. 23. februar. Det er fortsat planen, at seniorerne i høj grad skal fungere som en selvstyrende gruppe, og dermed selv skal aftale mødedage og fordele de aftalte opgaver. Der ligger allerede en liste over aktuelle opgaver, og den liste vil løbende blive opdateret.
 
I første omgang var det kun en del af klubbens seniorer der deltog i mødet, men det er vigtigt at understrege, at ALLE klubbens seniorer selvfølgelig stadig er mere end velkomne til at deltage i det frivillige arbejde med spillet. Og den invitation gælder også klubbens øvrige medlemmer – der er mange forskellig opgaver der skal løses, og alle er velkomne til at deltage. 
 
Finansiering af det grønne spil
Selvom der på nuværende tidspunkt er kommet tilsagn om i alt 250.000 kr. i støtte til spil-projektet, er der stadig et stykke vej til ca. 900.000 kr., som det totale budget lyder på. 
 
Derfor arbejder vi stadig på skaffe midler fra forskellige fonde, og en af mulighederne er Velux Fonden. Fonden har bl.a. en pulje der hedder Frivillighed 60+, der støtter projekter “der kan inkludere og inddrage ældre i indsatser med fokus på fællesskaber, bæredygtighed og lokal sammenhængskraft”. Dét formål passer perfekt til Herning Svæveflyvklub, og især til projektet med at opbygge klubbens nye spil. 
 
Når man ansøger Velux Fonden om penge fra denne pulje, efterspørger fonden forskellige oplysninger om de “særligt aktive voksne 60+”. Det omfatter – ud over navn og alder – bl.a. også en kort beskrivelse af 60+’ernes tidligere og nuværende erhvervsmæssige tilknytning. Der var igen stor opbakningen fra de fremmødte seniorer til at deltage, og vi har nu sendt ansøgningen ind til Velux Fonden med de ønskede oplysninger fra ikke mindre end 9 af de “særligt aktive voksne 60+” som er engagerede i projektet.

Status fase 1 – indkøbt lastbil og noget af materialet til spillet.

Med stor succes har spilgruppen fået en aftale med klubbens seniorer om deltagelse i projektet, hvilket gør at projektet hurtige kan færdiggøres.

Målet er første test af spillet i 2025.

Efter et år

Efter et år med undersøgelser og gode diskussioner over emnet, ser vi fremtidens spil således:

  1. Elektrisk drevet og baseret på elbil og/eller industri teknologi.
  2. Forsynet fra elbil batteri (Andre batterityper undersøges også)
  3. Spillet har ikke wirestyr som vi kender det.
  4. Spillet styres automatisk.
  5. Der anvendes kunststof wire (Dynemea eller tilsvarende)

Kan et spil fungere uden wirestyr?

Ja det er vores påstand, hvis spillets fundament kan dreje således wiren løber direkte ind på tromlen, og wiresaksen løftes i takt med at wirevinklen øges.

Der er behov for at wiren passere kontrolleret forbi en sikkerheds skærefunktion. Vi forestiller os et kvadratisk indløbsvindue med sidelængde som tromlebredden. Indløbet opbygges af runde emner med glat keramisk overflade.

For at styre fundamentets vinkel og indløbshøjden skal wirens position i indløbet være kendt.

Vi har fundet og udført test (på elvira) med såkaldte TOF-sensorer der måler afstand og vinkel ved hjælp af laser-lys.

Det ser lovende ud og vi forventer at anvende disse sensorer i første prototype. Andre sensorsystemer baseret på video cameraer eller mekanisk berøring er også mulige løsninger.

Når spillets fundament skal dreje under optrækket er det praktisk med en en-tromlet løsning. Det betyder at der skal 2 spil til at afløse Elvira. I samme ombæring falder behovet for reservespil bort da det bliver 2 uafhængige enheder hvor ingen enkeltfejl vil medføre stop for starter.

Spillets hovedkomponenter:

A – Afbalanceret wiretromle
B – Drejeskive for Y akse
C – 180 KW børsteløs elmotor
D – Inverter
E – Drejeskive for X akse
F – Sikkerheds saks
G – Sensor ramme bestående af optisk TOF-sensor samt mekanisk sensor.
H – 1500 m kunststof line
I – Litium batteri

Sponsorat

Da vi i projektet arbejder med nye måder at opbygge et spil på, er der naturligvis risiko for at vi må sadle om undervejs, og det er også vores forventning at byggeomkostningerne vil blive højere selv om der lægges et betydelig antal frivillige timer. På den baggrund søger vi i sponsorer for at få økonomien til at hænge sammen. Projektet afventer sponsortilsagn inden det sættes endelig i gang.

Projektet gennemføres som non profit projekt, og de erfaringer vi høster vil vi naturligvis gerne dele ud af.

Målinger

Data logger test på første flyvedag 2023.

Som del af spilprojekt er udviklet en data logger som forventes anvendt i forbindelse med indkøring af kommende spil. Et stykke udstyr der havde været rart at have for 40 år siden da Elvira blev bygget.

Nedenfor et af de første log der er opsamlet i forbindelse med første test foretaget 11/3-2023.

Testen forløb ikke helt som planlagt, software i loggeren skal justeres inden næste test.

Venstre akse: Træk[kg] & Højde[m] Højre akse: Hastighed[km/h] Nederste akse: Tid[s].

/Knud M. Andersen
Scroll to Top