Med certifikatet i hånden

Visninger: 18291

Hvad kan du, - når du har fået dit SPL certifikat?

Når vejen til certifikatet er nået, er det for alvor tid til af sætte sig op i svæveflyet og se og opleve nogle af de historier der er blevet fortalt gennem uddannelsen om fantastiske flyveture og meget andet.

Som ved alt andet stopper man aldrig med at lære. Vi lægger vægt på at når du har fået dit certifikat skal du sætte dig nye mål. Vi har erfaret, at hvis man ikke fortsætter med at udvikle og bruge sit certifikat aktivt efter erhvervelsen mister man lysten efter nogle år. Men fortsætter du med at sætte dig nye mål, er det en helt ny verden du skal til at træde ind i. Nedenfor har vi forsøgt at beskrive, hvad vi kan tilbyde efter erhvervelsen af dit certifikat. Det er en helt ny verden du skal til at træde ind i, en helt ny dimension af livet vil langsomt åbne sig for dig, og du vil ikke blive skuffet.

- Klubben arrangerer strækflyvningskurser lige fra begynderniveau til avanceret niveau
- Kunstflyvningskurser 
- National/international radiocertifikat 
- Har du flair for det kan klubben tilbyde dig en instruktør uddannelse gennem DSvU og det teoretiske foregår på Svæveflyvecenter Arnborg og det praktiske kan klares i Herning Svæveflyveklub.

Der afholdes danske mesterskaber for juniorer i alderen op til 25 år samt for seniorer. Klarer man sig godt til de internationale mesterskaber kan man blive udtaget til deltagelse i EM og VM. For juniorer afholdes der også nordiske mesterskaber.

Der er også mulighed for at blive registreret talent under Dansk Svæveflyver Union, hvis du er under 25 år, hvilket giver mulighed for at deltage i talentkurser på Svæveflyvecenter Arnborg, disse kurser er målrettet på strækflyvning med det formål at lave en ny verdensmester, hvem ved måske kan det blive dig. 

Uden motor

Ja det er det "sande" svæveflyvning. Efter at du har sluppet wiren fra spillet, er det op til dig og vejret om du vil flyve 5 minutter eller 5-6 timer, om du vil flyve omkring Herning eller ud på de store opgaver, f.eks. en flyvning til sønderjylland og retur eller en lidt mindre tur. Eller måske er du til konkurrencer, her kan du både deltage i ind- og udland. Ferie - ja en spændende ferie med familien, kan gå til f.eks. Frankrig hvor du på et dansk certifikat kan låne et Fransk fly- ja, det er næsten kun fantasien som sætter grænse for hvilke muligheder der er indenfor svæveflyvning - og som vi siger; uddannelsen til svæveflyver slutter aldrig, der er altid nye udfordringer som du kan give dig i kast med.

Rom blev ikke bygget på en dag, ligeså vil du heller ikke blive danmarksmester på et år eller to, men mange andre udfordringer er dig i vente. Første gang du helt selv kan vælge hvor du vil flyve hen, vil du sen glemme. En god flyvedag kan holde dig i luften 6-8 timer, på den tid kan du nå at flyve ud til Vesterhavet, ned til Lillebæltsbroen op langs østkysten til evt. til Hobro og hvis skybasen er god ca. 2000 meter kan du herfra sætte kursen tilbage mod Herning nyde udsigten og stille og rolig glide uden at skulle tænke på at finde mere opdrift, 45 min senere sætter du hjulet ud og lægger an til landing. Historierne fra sådan en tur kan være mange, det kan være at der på et tidspunkt hvor du manglede termik/opdrift så en musvåge kredse lidt væk, og ved at flyve hen til den og stige sammen med den atter kom op. Måske har du mødt nogle kammerater på turen eller set og fløjet et stykke sammen med andre fly. Et af de store samtale punkter er hvor meget stig man har haft, normalt i Danmark er 1–3 m/s stig, men en god boble kan sagtens give 5-6 m/s stig.

Du kan deltage i klubkonkurrencen, som er en konkurrence der strækker sig over hele året med forskellige opgaver, sammentællingen og præmieoverrækkelsen foregår ved sæson afslutning.

Du kan også begynde at indberette flyvninger til LD, som er en on line konkurrence for alle landets svæveflyvere, og som løber over hele sæsonen. 

Mange af klubbens medlemmer vil gerne flyve med nye piloter for at vise dem hvordan de flyver, dette kan let lade sig gøre i et af klubbens 4 tosædede fly, disse flyvninger kan også indgå i klubkonkurrencen.

Svæveflyvning kan virke som en enspænder sport, i virkeligheden er det en meget social sport, du er selvfølgelig alene når du flyver i de fleste fly, men på jorden er vi en stor familie der hjælpes ad med at få flyene i luften, vasket, vedligeholdt og meget andet før og efter flyvningen, mange gange tager flere i hvert sit fly ud på en tur sammen, og får herved utrolig mange oplevelser sammen.

Med motor

Så er det benzinen og vejret der bestemmer hvor lang tid du kan flyve og hvorhen. Og hvor kan man så flyve hen ? - Du må flyve rundt i hele Danmark, og du må lande på små flyvepladser eller større lufthavne, f.eks. Roskilde eller Billund. Ja, du kan også flyve uden for Danmarks grænser, men det kræver et radiobevis, hvor du må bruge det engelske sprog. En uddannelse som du også kan få hos os i Herning Svæveflyveklub