Næsten 500 km.

En 500 km diamantbetingelse over 3 vendepunkter har i mange år været et mål for mig. I den ret lange periode jeg har haft uden certifikat har jeg ofte tænkt på om jeg nogenside ville gennemføre denne flyvning. For at betingelsen skal kunne komme i hus, er der mange ting der skal gå op i en højere helhed.

Foruden det at kunne råde over et fly, skal også meget andet være i orden inden man kan begive sig ud på en sådan tur. Her i landet må man være forberedt på at udskrive den rigtige opgave i forhold til det aktuelle vejr. Egentlig lå en anden opgave klar i tasken, men noget sagde mig, at jeg skulle vælge som jeg gjorde.

Flyet:

I løbet af vinteren havde Peter fået mig overtalt mig til at købe part i Cirrussen - Dét faldt ikke svært, og da opbakningen var til stede på hjemmefronten - så var en handel en realitet. Nu gik det dog sådan, at vi byttede fly i sommerferien, så vi kunne disponere over Unionens Ventus 2 b i stedet, da vores Cirrus var lånt ud til Peter Toft, der kun lige akkurat ikke forsvarede sin VM-titel.

Som forberedelse og indflyvning på Ventussen fløj jeg ca. 1.500 km, samt deltog i Jysk-Fynsmesterskab fra Chr. Hede, så jeg havde siddet en del timer i cockpittet, og fået mig indrettet.

Endda i sommerlejren

Mandag i sommerlejren var begunstiget med en rimelig god vejrudsigt. Som sædvanligt var der nogen uoverensstemmelse mellem den svenske vejrforudsigelse og DMI. Men vi troede på absolut godt flyvevejr. Man talte i klubhuset om lokalt CC med 8 vendepunkter. Det kunne jeg jo ikke bruge. Nok havde jeg skrevet 500 km ud flere gange og opgivet, men nu var vejet dér og - jo, jeg rådede over et absolut ydedygtigt fly; nemlig unionens Ventus 2 b(S1), som jeg efterhånden var blevet ret godt indfløjet på.

Jeg foreslog, at vi alle fløj 500 km. Dagen i forvejen havde vi forsøgt at komme langt nordpå, men det var ikke særligt godt, og da vejrsituationen lignede en gentagelse foreslog jeg, at vi fløj til Burkal kirke nede ved grænsen mellem Tønder og Padborg. Derefter til Møldrup, som jeg forventede ville være noget af de nordligste vi kunne komme. Sidste vendepunkt skulle så være Vorbasse. - indrømmet jeg har altid et par 500 km klar.

Starten

Morgenen gik alt for hurtigt med forberedelser, og jeg valgte at flyve uden vand, da jeg dagen forinden havde dunket S1 helt op, og det følte jeg mig besværet af, i den urolige termik.

Skoleflyet kunne melde om lidt uro i luften kl. 11.00, hvorefter jeg startede op kl. 11:35. Og det var kun lidt uro, men fik efter megen kamp løftet S1 op i 500m, hvorefter jeg efter 20 minutter stak næsen sydover. Mogens Jensen I VD fik en start, men fik ikke bid, og landede igen og valgte i stedet en anden opgave. Mens jeg var på Billunds frekvens kunne jeg høre Christian Skov i klubbens LS8 (V) nærme sig, og det ville være rart med selskab. Vi mødtes over Ribe på vej sydover. Christian havde valgt en meget vestlig kurs, hvilket var en fordel.

Vadehavet

Fra Ribe og helt ned forbi Rømø fløj vi faktisk ude over vadehavet. Christian tog billeder at mig i S1 over dæmningen til Rømø. Det var et helt fantastisk og meget betagende syn - nok det flotteste jeg har set i min tid som svæveflyver. Skjern å-projektet er flot, men dette... smukt.

Første VP kl.14:40 og nordpå igen.

Nå, men vi skulle jo videre Burkal Kirke blev vendt. Godt, at man i dag har GPS, for Burkal er ikke særlig unik, set fra luften. Efter at havde kigget lidt ind i Tyskland, tøffede vi nordpå igen.

Tiden var løbet fra os. Jeg havde fløjet med en hastighed på 1. ben på 45 km/t. Med den hastighed er en 500 km ikke mulig i Danmark.

Vi valgte den samme rute igen, da vejret ikke så særligt indbydende ud på vores direkte kurs. Christian medbragte 120 l. vand i en 18m LS-8, hvilket udkonkurrerede en Ventus 2b uden vand. Så Christian smuttede helt for mig, da jeg ikke kunne dy mig for at gå på sightseeing over Ribe. Domkirken skulle lige betragtes. Og pludseligt var V 10 km foran. Dette kunne jeg jo følge med i på radioen, da vi skulle gennem Skrydstrup, Esbjerg og Billund TMA, hvilket medførte nogen radiokorrespondance.

Turen nordover gik stadig for langsomt, men jeg mistede ikke terræn til Chr. i V. Sidste bobbel fik jeg syd for Viborg og gik direkte mod Møldrup som jeg vendte kl. 17:00. - 190km med 80 km/t! Christian havde vendt 5 minutter før, og meldte, at nu ville han hjem, vejret var alt for tyndt nu og tiden var gået. Indrømmet - en sådan melding kan gøre indtryk ! Så i stedet for at gå direkte mod Vorbasse, gik jeg også mod Skinderholm. Men på et tidspunkt meddelte jeg til Chr. At jeg alligevel ville forsøge, selv om vi havde spildt tid. Det lokkede Christian med sydover igen.

Christian opgav ved Give og vendte om. Men nu var jeg jo kommet af sted, og med forsigtighed kom jeg da også til Vorbasse, men.....

Nu er himlen som blæst for CU, dagens sidste CU står meget vest for min position, og da jeg har ikke mødt uro i luften siden Filskov er valget oplagt, - jeg skal mod vest. Syd for Ansager og med Bolhede sat ind i computeren, fanger jeg dagens sidste bobble i 400 meter - (en fin nyhøstet mark var udvalgt som udelandingsmulighed) den løfter mig til 1350 m, og jeg lægger kursen mod Skinderholm.

I over 20 minutter rører jeg ikke pinden, - i smørluft går det af sted med 105 km/t, over Rind kirke i godt 400 meter har jeg erkendt, at jeg ikke kommer hjem, og da vi befinder os lige før høst, hvor markerne står med højt afgrøde, så vælger jeg den sikre løsning - at vende om og lande på Arnborg.

Jeg kunne godt have fløjet videre og gennemført en 500 km, men risikoen ved at flyve meget lavt over by, samt den reelle risiko for en udelanding i en høj kornmark gjorde, at jeg valgte at vende om, selvom jeg sagtens kunne flyve yderligere 7 km på 400 m.

Måske får jeg engang mulighed for at gøre forsøget igen.. Det blev til 492,8 km og over 8 timer, hvilket om ikke andet så indbragte mig årets varighedspolkal. Det var i al fald en fantastisk flyvetur..

Når man nu her efter flyvningen, kan betragte sin log-fil, som jeg kan læse ind i programmet SeeYou, så er der ting man kan arbejde med. Jo, jeg fløj alt for langsomt - og hvorfor det ? Udover at jeg lavede en fejl, ved ikke at bruge mere energi på at holde trit med mit følgefly, (der er hurtigere at være to) så tror jeg, at dagens opgave skulle have være lagt mere mod sydvest - for det var faktisk dér vejret var bedst.

I min analyse kan jeg se, at min faktiske distance er 643,8 km (omveje iberegnet) hvilket giver en gennemsnitsfart på 79 km/t, hvilket er acceptabelt for mig.

Måske min søn får chancen en gang.

Se alle Christians billeder fra turen

På kortet vises turen. Det har ikke været den korteste vej altsammen.