Om Klubben

Jordmateriel

Som menigt medlem af Herning Svæveflyveklub indgår man i en vagtturnus, hvor man afsætter en dag til at betjene jordmateriellet. For tiden ca. 3 - 4 gange årligt.

For at få flyene i luften kræves der noget grej på jorden. Herning Svæveflyveklub anvender primært startmetoden spilstart. Med købet af et kraftigt motorsvævefly (se flypark), kan vi nu også tilbyde flyslæb i mindre omfang.

For at afvikle en spilstart og drive en svæveflyveklub kræves der noget kørende materiel, dette omhandles her.


Wirehenter

Elvira

Elvira Et dieselelektrisk 2-tromlet spil som med en 1000-1100 m. lang stålwire trækker flyene i luften.
Endnu en af klubbens stoltheder. Det blev bygget af en gruppe af klubbens medlemmer.

Det blev sat i drift 1983. Det er bygget over en lastbil, med generator og elmotorer fra et lokomotiv.
Styringen af optrækket er digitalt styret og foregår helt automatisk, når man har lavet en enkelt indstilling afhængig af flytype.
Vindretning og hastighed måles automatisk og der kompenseres for dette i optrækket
Dette princip gør at man altid får perfekte starter på Skinderholm

På trods af det geniale koncept er det stadig det eneste af sin art.

Wirehenterne

wirehentere Når de to wirer er trukket ind, skal de trækkes tilbage til startstedet. Til dette formål har vi to næsten identiske Mazda pickup, udstyret efter alle kunstens regler med automatisk wireafkast, og en lakering der ville kunne gøre sig i en salgsudstilling. Vi kalder dem for "Dytten" og "Båtten".

Bussen

Startstedets samlingspunkt er en gammel DSB-bus, der fungerer som kontroltårn, kontor, lager, varmestue Det er herfra tipholderens signaler bliver givet videre til spillet. Det er her man lægger slagplaner for dagen, og så bruger man også en del tid på at drikke kaffe og fortælle røverhistorier om sine seneste bedrifter.

Bussen

Grå Ferguson

Traktor (som godt nok er orange) Bliver brugt til at transportere fly fra hangar til startsted. Fungerer ligeledes som pladshenter hvis et fly skal hentes ind efter landing. Normal skubber man flyet med håndkraft. Men ikke over længere afstande.

 

Det gamle spil

Vores primære spil fra før 1983. Det er et konventionelt spil.

Opbygget på ladet af en Bedford lastbil fra 1950´erne.

Her er monteret en Opel Diplomat V8 motor, der gennem en aut. gearkasse trækker et bagtøj, hvorpå der er monteret tromler. Via et sindrigt system kobles en tromle ind af gangen. Betjeningen af spillet kræver noget mere håndelag end Elvira.

Almindeligvis er spillet altid køreklart, hvis Elvira skulle tage en "sygedag", men behovet har vist sig at være meget lille, idet Elvira kører meget stabilt.

Andet materiel

Envidere har vi andre ting at holde vedlige.

Her tænkes på græsslåningsmaskiner til at holde vores udenomsarealer.

Vejhøvl og en lille trailer er der også.