To lange checkstarter på 2-G.
Til Nordisk Svæveflyvedag d. 15 August 2004 havde vi i Herning Svæveflyveklub lånt DASK´s 2-G -dels til udstilling- og dels til prøveture. Flyet ankom til Skinderholm d. 10 August . Lørdagen d. 14 August skulle så bruges til at samle "skidtet", og jeg skulle have de to obligatoriske solo ture, så jeg kunne flyve de prøveture, som både vore egne medlemmer og andre interesserede havde lyst til om- Søndagen.
Lørdagen oprandt med dejligt sommervejr fra morgenstunden. Meteorologerne havde lovet svag vind - først med en østlig tendens- senere drejende til vest. Det viste sig at holde stik-blot var det næsten vindstille. Vejret var i øvrigt påvirket af et højtryk, der de sidste 3 dage havde været under langsom nedbrydning; men som stadigvæk betød varmt sommervejr med op til 28 graders varme. Om formiddagen udviklede der sig hurtigt ca. 3/8 cu; men senere på eftermiddagen udtørrede det til 1/8 cu. -og i store områder i Jylland næsten skyfrit.
Alle havde travlt med at samle de moderne glasfiberfly. Vi var en fire stykker der tog den lidt med ro med samling af 2-Gén (det er man jo næsten nødt til- og den skulle også helst sættes rigtig sammen !). Efter godt en times tid fornemmede jeg , at der blev trukket lidt vel store lodder på nogle af hjælpernes tålmodighed med samlingen. Det var i hvert fald på dette tidspunkt, at jeg overhørte et par bemærkninger som: "At det heller ikke var noget at spilde en god flyvedag på -at ligge at flyve op og ned i sådan en gammel flyver"- og "At vi før i tiden kun brugte sådan èn til Sct. Hans aften". Nå men færdige blev vi da.
Kl. 13.30 var vi klar til den første tur. Den smule vind der var -var vendt , så vi skulle også den lange tur ned i østenden af pladsen. Trods de 28 grader havde jeg lange bukser på og en varm flecejakke. Vanter undlod jeg. Det skulle senere vise sig at være lidt dumt.
Erfaringerne fra sidste år var ikke glemt, så vores halvautomatiske spil blev stillet på 80 km/t og 310 kg/træk, hvilket giver en perfekt spilstart til 375 m med 70-80 km/t. Jeg var så heldig at en termikboble stod lige hvor jeg slap wiren. Der blev således ikke brugt unødig højde til at lede, hvilket normalt er det samme som at lande igen efter 3-4 min. Til at begynde med gik det meget godt. 1-1.5 m/sek (opad!) -og dejlig varmt i den friske luft. Snart var jeg i 600m -og der blev plads til den næste spilstart. Efterhånden fik jeg -med en kurvehastighed på ca.40 km/t - centreret boblen og de 1.5 m/sek blev snart forvandlet til det dobbelte. Flere andre svæveflyvere kom til i deres lune cockpit ;medens jeg sad øverst "på min pind" i den friske luft. Jeg kunne godt mærke, at det ikke var helt så varmt som før; men jeg ville jo nok snart smide nogen højde igen-og lande.
Men sådan blev det ikke.
Nu er man jo spændt fast på normal vis i sådan en flyver; men der var efterhånden temmelig langt ned ,og sædet er lidt smalt-og man kan kan kikke lige ned, så selerne blev lige inspiceret en ekstra gang. Jeg blev efterhånden et interessant objekt i lufhavet. Nogle skulle lige afprøve et moderne svævefly`s stigeegenskaber i forhold til 2-Gén. De blev desværre skuffede. Det lader sig nemlig ikke sådan sammenligne. Det eneste de fandt ud af var, at stigeintensiteten (denne dag) var så tiltagende i kernen af boblen, at det mere end kompenserede for det gamle fly`s høje synkehastighed - og den steg hurtigere end de andre.
Den første termikboble forlod jeg -på grund af kulde- i 1.500 m; men så gik det også nedad. Jeg forsøgte at flyve så meget i sollys og så langsomt som muligt- det varmer alt sammen. Den lunere luft lidt længere nede hjalp også til. Nede i 600 m. havde jeg det rigtig varmt igen-og så opstod den her vekselvirkning at når jeg var i lav højde (=varm luft ) så trak termikoplevelserne i det gamle fly- og når jeg var højt oppe (=meget kold luft) ja så skulle det være slut for denne gang. Sådan gik det op og ned mellem ca. 500m og ca. 1.600 m en tre fire gange og pludseligt var der gået knap to timer med det. Kulden fik dog overtaget til sidst- det var især fingrene, jeg frøs - og jeg landede igen efter 1 time og 55 min flyvning.
Jeg sad og sundede mig en times tid på startstedet og det var efterhånden blevet sidst på eftermiddagen. Jeg besluttede derfor kl 17.15 at flyve 2-Gén hjem til hangaren- og så havde jeg fået de to checkture. Flyet blev trukket ud -samme påklædning (det skulle jo kun være en 4 min`s tur). Denne gang fik jeg ingen termik med det samme. Skyerne var der heller ingen af i nærheden, så jeg tog `en af de maksimalt to obligatoriske kurver der normalt kan nås med sådan en flyver fra en spilstart. Det forgik lige over startstedet.
Og så gentog seancen sig.
Først med at holde højde-og så stige lidt. Det var egentlig ret rart i 25 graders varme- så jeg kunne lige så godt forlænge turen lidt. Med så tog det til- først med et par m/sek , og senere fra 700 m med konstant 3.5 m/sek indtil jeg i 1.900 m besluttede mig til, at nu skulle det være nok for denne gang. Jeg fløj helt alene denne gang. De andre fly var enten færdige med sammenligningerne eller stod og blev vasket foran hangaren efter deres strækflyvninger. Jeg kunne godt mærke, at dagen var gået på hæld -så det var endnu koldere end sidst. Efter 43 min sluttede min anden tur i 2-Gèn denne dag lidt før kl. 18.00 og så var alt vist chekket efter til næste dags passagerture !!
Bjarne B. Jensen
